Virksomheder får lettere ved at opfylde ESG-mål for klima og biodiversitet
Hedeselskabet vil skabe mere og bedre natur i Danmark, og gennem datterselskabet HedeDanmark lanceres nu Naturbaserede Løsninger, som understøtter virksomheder og organisationer i alle faser af deres klima- og biodiversitetstiltag – og sørger for, at effekten kan bruges i rapportering.
Christian Agerskov Munk
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
ESG-rapportering. CSR. CSRD-direktivet. EU’s Taksonomiforordning. Klimaregnskab. Kunming-Montreal-aftalen. Green Deal. SBTI. GHG.
Der er nok af punkter at forholde sig til som virksomhed, når ens aftryk på natur og miljø skal gøres op. Samtidig er mange virksomheder bekymrede for at blive fanget i greenwashing – ikke af ond vilje, men fordi reglerne er meget komplekse.
Naturtiltag gøres nemmere
Med Naturbaserede Løsninger vil Hedeselskabet gennem sin dattervirksomhed HedeDanmark understøtte virksomheder og organisationer i at indfri deres ønsker om en grøn omstilling og samtidig give dokumentation for, at tiltagene har effekt, så det kan bruges i bæredygtighedsrapportering.
"Alle er enige om, at der skal gøres noget ved de kriser, vi står i. Men hvor skal man begynde, og hvordan sikrer man, at de projekter, man sætter i gang, rent faktisk nytter? Det ønsker vi at hjælpe virksomheder og organisationer med, så de kun skal henvende sig til én samarbejdspartner, der klarer alt fra idéudvikling til udførelse, drift og dokumentation af effekt. Derfor har vi indrettet vores organisation efter at kunne imødekomme dette forretningsområde.
Torben Friis Lange
Administrerende direktør i Hedeselskabet
Dokumentationen er på plads
HedeDanmark har mange års ekspertise i udførelsen af projekter inden for naturgenopretning, biodiversitetstiltag og klimaskovplantning. Behovet for end-to-end-løsninger betyder, at man tilføjer forudgående projektrådgivning og efterfølgende dokumentation. De naturbaserede løsninger vil blive fulgt af eksperter, der moniterer og dokumenterer deres økosystemtjenester for klima og biodiversitet. Dermed kan virksomheder inkludere projekterne i deres ESG-rapportering, som om få år bliver et krav for alle.
"Det er vigtigt for virksomheder, at de forholder sig til de krav til rapportering, som bliver mere og mere omfattende. Vi samarbejder med relevante partnere og eksperter i monitering, dokumentation og certificering af økosystemtjenester, så man kan være sikker på, at tallene kan bruges i rapportering.
Mads Flinterup
Klima- og biodiversitetschef i Hedeselskabet
Naturtiltag bliver et krav
Det er Hedeselskabets ambition at gøre processen så let som mulig for virksomheder og organisationer med udgangspunkt i netop deres EGS-strategi. På den måde får Danmark mest mulig god natur, understreger adm. direktør Torben Friis Lange:
"Vi vil være end-to-end-partner for ansvarlige virksomheder, der vil gøre en aktiv indsats i naturen for klima og biodiversitet. De virksomheder, der tager initiativ og begynder arbejde med deres bæredygtighedsprofil, vil få en klar fordel på markedet i fremtiden. En ansvarlig ageren bliver licence to operate, fordi forbrugere, kunder, samarbejdspartnere, leverandører og myndigheder kræver det.
Hedeselskabet har arbejdet med og i naturen i mere end 150 år. Den store ekspertise samler man nu i Naturbaserede Løsninger for at hjælpe virksomheder med ESG-projekter – og Danmark med bedre klima og mere biodiversitet.
Fakta: Naturbaserede Løsninger
Med Naturbaserede Løsninger vil Hedeselskabet gennem sin dattervirksomhed HedeDanmark hjælpe klima- og biodiversitetsambitiøse virksomheder med udvikling, udførelse, drift og rapportering af naturprojekter, som kan indgå i deres grønne regnskaber.
Konceptet indeholder flere dele, som virksomheder kan vælge imellem eller kombinere:
- Klimaskov - Skovrejsning på tidligere landbrugsjord med fokus på CO2-optag, biodiversitet, friluftsliv og grundvandsbeskyttelse. Virksomheden bliver ejer af skoven og CO2-optaget. Klimabidrag ved byggeri: Skovrejsning knyttes juridisk til en nyopført bygning, så skovens CO2-optag modsvarer bygningens udledninger ved opførelse og drift over 50 år.
- Klimabidrag ved byggeri – Skovrejsning knyttes juridisk til en nyopført bygning, så skovens CO2-optag modsvarer bygningens udledninger ved opførelse og drift over 50 år.
- Økosystemgenopretning i havet - Klima, miljø og biodiversitet under havets overflade skabes med stenrev, ålegræs, tang og blåmuslinger.
- Naturgenopretning i landskabet - Naturen får atter plads i det åbne land gennem genslyngning af vandløb, lysåbne arealer, fjernelse af dræn, genetablering af moser, veteranisering og andre tiltag.
- Bynær biodiversitet - Naturen tages med ind i byernes græsørkner, og der skabes plads til mere liv ved fx virksomhedsdomiciler og lagerbygninger i industrikvarterer, og eksisterende grønne områder gøres vildere.
Seneste nyt
Hedeselskabet flytter hovedkontoret til Aarhus – vender tilbage efter mere end 100 år i Viborg
Efter mere end 100 år i Viborg vender Det danske Hedeselskab nu tilbage til Aarhus. Hovedkontoret flytter til byen, hvor selskabet blev stiftet for 160 år siden i 1866 og markerer dermed et nyt kapitel i Hedeselskabets historie.
Hedeselskabet leverer bedste resultat nogensinde
Hedeselskabet realiserede i 2025 en omsætning på 2,37 mia. kr. og et resultat før skat på 109,4 mio. kr. Det er skabt af høj aktivitet i forretningen og medarbejdernes evne til at levere løsninger inden for skov, natur, klima og landskabsforvaltning.
Hedeselskabet fylder 160 år
Den 28. marts 1866 blev Hedeselskabet stiftet en forårsdag i centrum af Aarhus. Gennem resten af 2026 markerer Hedeselskabet jubilæumsåret med en række aktiviteter spredt over hele landet.Artikler og holdninger
Diplomati og grønne forhandlinger i The Big Apple
Faglige kompetencer og internationale samarbejdsrelationer er inkluderet i et praktikophold hos Danmarks faste FN-mission i New York. For Emma Thomsen har det også været en personlig rejse.'Der er en helt anden mængde af liv her'
I en af Sloveniens mange naturparker er to danske studerende i praktik som en del af deres uddannelse til skov- og landskabsingeniør. Her oplever de en bedre balance mellem mennesker og naturen, hvor også bjørnen, ulven og lossen lever.
Mellemamerikansk agroøkologi og bæredygtighed
Hvordan kan den bæredygtige udvikling af landbrugssystemer forbedres? Og kan vi lære af traditioner fjernt fra vores egen kultur? Ida Brix Lassen tog sit speciale under armen og rejste til Guatemala for at studere landbrugssystemet milpa.