Glædelig læsning i skovstatistik: Skoven vokser fortsat
Ny skovstatistik fra Københavns Universitet viser fortsat vækst i CO2 bundet i træer i skoven, mere dødt ved samt en markant stigning i både areal og mængde af meget gamle og store træer. Det er med andre ord positivt for både klima og biodiversitet, men vi er ikke i mål.
Danmarks Skovstatistik 2021 er netop offentliggjort af Københavns Universitet. Den viser, at skovarealet stiger, mængden af CO2 bundet i træer stiger, og mængden af dødt træ stiger. Arealet med meget gammelt løvtræ over 150 år er også steget kontinuerligt siden 2010 og tilsvarende også mængden af træ med meget stor dimension – som typisk er de meget gamle træer.
I de danske skove er mængden af bundet CO2 i levende og dødt ved samt litter (blade i skovbunden) steget med næsten 6 mio. tons fra 2020 til 2021 ifølge skovstatistikken. Hvis vi ser på udviklingen fra 2010 til 2021, så er mængden af bundet CO2 i skoven steget med hele 38 mio. tons, hvilket er et gennemsnit på 3,5 mio. ton pr. år.
Samtidig med at den samlede lagrede CO2 mængde er steget, er der taget træ ud af skovene til brug for byggeri, møbler og energi, som medfører, at forbruget af fossile brændsler som gas, olie og kul samt brugen af beton, mursten, stål med videre mindskes. Denne effekt (substitutionseffekten) må vi ikke glemme, og den gør, at den positive klimaeffekt fra skovarealet er meget større end ”bare” øgningen af CO2 lageret ude i skoven.
Biodiversitet i fokus
Træerne og skoven er også levested for rigtig mange af vores dyre-, plante- og svampearter, og derfor skal skovene ikke kun producere det træ, vi kan bruge i den grønne omstilling. Der skal være plads til begge dele.
Biodiversitet i skoven diskuteres flittigt i øjeblikket, men det kan ikke diskuteres, om den nuværende skovtilstand kan blive meget bedre i forhold til at skabe bedre vilkår for biodiversiteten i skovene. Vi mangler mere dødt træ, flere gamle og store træer, der svækkes naturligt og til sidst dør af alderdom (og ikke af motorsaven). Vi mangler også flere naturligt våde områder i skovene, som i dag er drænet væk igennem åbne grøfter. På samme måde mangler der flere lysåbne arealer i skovene, hvor sommerfugle og andre arter kan trives.
Det skal ske på de rigtige arealer og i tæt samarbejde med skovejerne. Ikke alle arealer er gode til alting.
Dødt ved i stigning
Skovstatistikken giver os ikke svar på udviklingen i mængden af vådområder i skovene eller de lysåbne arealer inde i skovene, men der er tal for dødt ved og mængden af meget gamle og store træer.
Mængden af dødt træ er næsten fordoblet siden 2005, så det går den rigtige vej, men vi er ikke i mål.
Mængden af træ i de danske skove med en diameter på over en meter er steget med 60 % siden 2010. På områder med eg og bøg, der er over 150 år gammelt er arealet siden 2010 steget med 105 % eller ca. 370 ha. mere om året. Det giver indikationer på, at mængden af døende træ og dermed dødt træ vil stige fortsat.
Dette års skovstatistik er positiv læsning, der viser, at vi er på vej i den rigtige retning – og det er derfor vigtigt, at vi ikke taber momentum nu, men fortsætter med at skabe plads til både natur og træproduktion.
Seneste nyt
Hedeselskabet flytter hovedkontoret til Aarhus – vender tilbage efter mere end 100 år i Viborg
Efter mere end 100 år i Viborg vender Det danske Hedeselskab nu tilbage til Aarhus. Hovedkontoret flytter til byen, hvor selskabet blev stiftet for 160 år siden i 1866 og markerer dermed et nyt kapitel i Hedeselskabets historie.
Hedeselskabet leverer bedste resultat nogensinde
Hedeselskabet realiserede i 2025 en omsætning på 2,37 mia. kr. og et resultat før skat på 109,4 mio. kr. Det er skabt af høj aktivitet i forretningen og medarbejdernes evne til at levere løsninger inden for skov, natur, klima og landskabsforvaltning.
Hedeselskabet fylder 160 år
Den 28. marts 1866 blev Hedeselskabet stiftet en forårsdag i centrum af Aarhus. Gennem resten af 2026 markerer Hedeselskabet jubilæumsåret med en række aktiviteter spredt over hele landet.Artikler og holdninger
Diplomati og grønne forhandlinger i The Big Apple
Faglige kompetencer og internationale samarbejdsrelationer er inkluderet i et praktikophold hos Danmarks faste FN-mission i New York. For Emma Thomsen har det også været en personlig rejse.'Der er en helt anden mængde af liv her'
I en af Sloveniens mange naturparker er to danske studerende i praktik som en del af deres uddannelse til skov- og landskabsingeniør. Her oplever de en bedre balance mellem mennesker og naturen, hvor også bjørnen, ulven og lossen lever.
Mellemamerikansk agroøkologi og bæredygtighed
Hvordan kan den bæredygtige udvikling af landbrugssystemer forbedres? Og kan vi lære af traditioner fjernt fra vores egen kultur? Ida Brix Lassen tog sit speciale under armen og rejste til Guatemala for at studere landbrugssystemet milpa.